Mennesket pumper drivhusgas ud i atmosfæren

Sponseret indhold 7. apr 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Photo:

Det overrasker måske nogle mennesker, men forskere diskuterer stadig, om klimaforandringerne er 100 procent menneskeskabte.

Den ene side mener, at menneskets udledning af CO2 har skabt de klimaforandringer, som verden oplever. Den anden side mener dog, at klimaforandringer kan dokumenteres langt tilbage i tiden, og derfor kan mennesket ikke spille en betydelig rolle i påvirkningen af Jordens temperatur. 

Selv om effekten af menneskets udledning af CO2 diskuteres, er der bred enighed om én ting: Mennesket udleder for mange drivhusgasser.

De usynlige drivhusgasser

Drivhusgasser spiller en vigtig rolle i drivhuseffekten. Det er nemlig drivhusgasserne, der er med til at skabe drivhuseffekten, som holder på varmen fra Solens stråler og gør Jorden beboelig. Det er særligt gasser såsom vanddamp, CO2, metan, skyer samt aerosoler i de nederste 15-20 kilometer af atmosfæren, der driver drivhuseffekten. 

Drivhusgasserne har altid været til stede i atmosfæren, men grundet menneskeskabt industri over de sidste mange år er koncentrationen, særligt af CO2 (Kuldioxid), steget markant. 

Den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren betyder, at mindre varme fra Solen slipper ud i rummet. Og når varmen ikke kan komme ud, så stiger temperaturen i atmosfæren. En øget temperatur i atmosfæren medfører, at der dannes mere vanddamp, hvilket styrker drivhuseffekten endnu mere. Resultatet er en klode, der bare bliver varmere og varmere.

Drivhuseffekten forklaret 

Drivhuseffekten opstår, når Solens stråler giver energi til Jorden. Jorden absorberer omkring 70 procent af den energi, som Solen udstråler. Denne energi bruger Jorden til at varme sig selv op, og de sidste 30 procent, som Jorden ikke skal bruge, reflekteres tilbage ud i verdensrummet. 

Når Jorden udsender den overskydende varmeenergi, sker det i form af infrarød stråling. Dele af strålingen ryger direkte ud i rummet, mens drivhusgasser og skyerne i atmosfæren fanger resten af strålingen. Skyerne og drivhusgasserne sender strålingen ned imod Jorden igen, og Jorden varmes yderligere op. 

Kemikeren Svante Arrhenius opdagede i 1896 vanddamps og kuldioxids evne til at optage og afgive infrarød stråling. Han var dertil også den første, som talte om menneskeskabte klimaændringer. Arrhenius beregnede nemlig, hvor meget Jordens temperatur ændrer sig ved forskellige koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren. 

Bakterier kan redde os fra drivhusgas 

Videnskaben har længe kæmpet med at finde løsninger, der skal sænke mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Illustreret Videnskab følger med i denne udvikling og bringer artikler, når der kommer en udvikling på feltet. 

Illustreret Videnskab kan fx berette om et hold forskere, der har gjort en speciel opdagelse. De har opdaget, at en bakterie ved navn Paracoccus denitrificans kan nedbryde den farlige drivhusgas, lattergas - også kaldet kvælstofforilte (N2O). Denne opdagelse kan føre til, at mængden af lattergas i atmosfæren kan mindskes, og dette kan have en positiv effekt i kampen mod klimaforandringerne. 

Læs flere lignende artikler på illustreret videnskab

Updated 7. apr 2022