Manden bag Ørestad Revy er tilbage med juletræer i bambus

Sponseret indhold 12. okt 2022 - 4 min læsetid
This describes the image
Photo: BambooXmas

Tidligere T-shirt trykker, Metro Steward og revymand Kasper Oplev (tidl. Eplov) vil disrupte juletræsbranchen og redde verden. Midlet er et selvudviklet bambusjuletræ.

Mange vil sikkert huske Ørestads første - og indtil videre eneste revy, som Kasper Oplev (tidl. Eplov) fik stablet på benene i 2006 i sin baghave i P/F Våren på Slusevej.

Siden da har revymanden forvandlet sig til praktiserende læge, men projektmageriet har han ikke lagt på hylden. Seneste skæve ide er et bæredygtigt juletræ i bambus, som Kasper håber, vil indtage de danske julestuer:

"BambooXmas, som vi kalder det, er vokset ud af en helt grundlæggende bekymring for de enorme mængder CO2, vi udleder. Og juletiden er et af de tidspunkter, hvor vi forbruger og udleder allermest. Dermed opstod tanken om et CO2-negativt alternativ til det traditionelle juletræ – altså et alternativ, der optager mere CO2, end det koster at producere og transportere det", lyder det.

Af samme grund har Kasper Oplev siden 2019 arbejdet på at realisere sin plan om et juletræ, der kan bruges år efter år. Et juletræ, der er langt mere klimavenligt og alsidigt end det traditionelle brug-og-smid-væk-træ - for ikke at tale om dets fætre og kusiner i fossilt-baseret plastik.

Med til historien hører også, at den gamle revymand har deltaget i The Climate Reality Project - en workshop arrangeret af den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore.

Under workshoppen forpligtede deltagerne sig til at virke som ambassadører for klimasagen, og for Kasper vedkommende har det resulteret i talrige kronikker, læserbreve og foredrag for bl.a. Etisk Råd. Og nu altså også i BambooXmas, som han håber Ørestad og resten af Danmark vil tage godt imod.

This describes the image
Juletiden er et af de tidspunkter, hvor vi forbruger og udleder allermest. Dermed opstod tanken om et CO2-negativt alternativ til det traditionelle juletræ – altså et alternativ, der optager mere CO2, end det koster at producere og transportere det", siger Kasper Oplev.

Den store forskel
Idemanden fortæller, at hans juletræ er fremstillet af den meget stive bambustype - Dendrocalamus Strictus - og at det er familievirksomheden Bamboo Master i Vietnam, der står for produktionen.

Særligt det sidste har givet Kasper Oplev lidt hovedbrud, og han indrømmer gerne, at han hellere havde set, at bambussen var nærproduceret i Ørestad eller omegn:

"Men, det er det muliges kunst at fremstille noget, som både er bæredygtigt og holdbart, og som folk har råd til at købe. Derfor var Dendrocalamus Strictus fra Vietnam det bedste kompromis – et kompromis, der faktisk gør BambooXmas til verdens mest klimavenlige juletræ, siger han og henviser til, at Dendrocalamus Strictus er høstmodent efter bare tre år, hvorimod et traditionelt juletræ er ti år om at nå den rette størrelse".

Dertil kommer, at bambusroden – i modsætning til en nåletræsrod – skyder igen:

"Og så slipper vi også for al den CO2, der udledes, når der hvert år sælges 1,5 mio. nåletræer alene på det danske hjemmemarked. Husk på, at træerne både skal fældes og transporteres ud til salgsstederne, hvorefter vi starter vores biler kører ud og henter dem", lyder det.

Donerer til regnskoven
Men både transport og en række andre bivirkninger kan stort set elimineres med BambooXmas, der er designet til at holde i 20 år:

"Så er det rigtigt, at træerne transporteres fra Vietnam. Men det er kun én gang, og de er pakket i samlesæt, så de næsten ingenting fylder. Dertil kommer, at traditionelle juletræer – i modsætning til vores - er proppet med pesticider og kunstgødning, der ud over at være skidt for vores grundvand, også er CO2-tungt at fremstille. Samlet set gør det bambustræet til en langt mere klimavenlig løsning", siger Kasper Oplev og tilføjer, at BambooXmas desuden vil gavne både dyrelivet og verdens skove:

"Visionen er jo også at give mere plads til det vilde dyreliv. Og det vil det få, hvis vi lader træerne stå fremfor at fælde millionvis af dem for en enkelt aftens skyld. Dertil kommer, at vi donerer 20 kr. til organisationen Verdens Skove, hver gang vi sælger et juletræ. For det beløb kan man faktisk frede hele 47 m2 regnskov", lyder det.

Generationernes træ
Da den grundlæggende ide til BambooXmas var på plads i 2021, fik Kasper Oplev hjælp af design-duoen Steen- og Sebastian Kyster. Og med Steen Kysters fortid som LEGO-designer, stod det klart, at designet skulle følge nordisk tradition for enkelhed, og desuden åbne op for alsidighed og kreativitet:

"Der er 24 grene, som refererer til juledagene, og ligesom med LEGO kan de placeres på forskellige måder og skabe kreative resultater", siger Kasper Oplev og tilføjer, at designet også muliggør helårsbrug:

"Tanken er faktisk, at man også kan bruge det som en slags stamtræ, hvor man skriver familiemedlemmernes navne på de enkelte grene – en slags generationernes træ. Eller man kan skåne sin dørkarm, og i stedet ridse børnenes højde ind i stammen", siger han og peger på stumtjener og lampestander som yderligere alternativer:

"Men det allervigtigste er, at vores træ bidrager til at reducerer den mængde CO2, der udledes. Det er i hvert fald det mest afgørende for mig", lyder det fra Kasper Oplev.

Updated 12. okt 2022