Byggeri i Ørestad skifter fra træ til beton: ”Vi skal kunne stille flere krav.”

Ørestad 15. dec 2021 - 7 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen
  • Byggeri i Ørestad Syd skal bygges med beton i stedet for træ, og kommer dermed til at udlede mere CO2 end planlagt. Næsager og Barfod kritiserer processen.

Byggeriet UN17 Village, der er under opførelse på den sidste store grund i Ørestad Syd, skal bygges primært i beton i stedet for træ, som ellers var den oprindelige plan.

I oktober skrev Ørestad Avis om, at bygherren bag projektet, NREP, måtte ændre markant i de bæredygtige planer, de ellers have præsenteret projektet med. Det bliver nemlig kun én af de fem karréer, der får træ som bærende element, mens de fire andre bliver konstrueret i beton og blot beklædt med træfacader. Oprindeligt skulle alle karréerne bygges i træ. Dermed kommer byggeriet til at udlede mere CO2 end planlagt. Træ kan nemlig binde CO2, og ved at bygge i træ opnår man derfor en CO2-besparelse på over 30 % i forhold til beton.

NREP har tidligere beskrevet byggeriet som ’et af verdens mest bæredygtige’, og at byggeriet vil leve op til FN’s 17 Verdensmål. Ørestad Avis har spurgt NREP om årsagen til, at man har valgt at bygge primært i beton frem for træ, og det skyldes økonomiske udfordringer:

”Det har taget mere end to år at projektere det her byggeri, og i den periode er priserne på træ simpelthen eksploderet. Vi vil gerne have et projekt, der udover at være miljømæssigt bæredygtigt også er økonomisk bæredygtigt. NREP har investeret over 100 millioner kroner i projektet, og for de penge vil vi gerne have mest mulig bæredygtighed for pengene. For at økonomien skal kunne hænge sammen, og for at udlejningsboligerne rent faktisk bliver nogle, folk med almindelig indkomst kan bo i, har vi prioriteret på den her måde,” fortæller Anders Rosendahl, presseansvarlig i NREP.

Ifølge DI Byggeris seneste opgørelse er træ allerhårdest ramt af den materialemangel, der har været under coronakrisen.

Så I har måttet gå på kompromis med den miljø- og klimamæssige bæredygtighed for til gengæld at vinde noget på den økonomiske bæredygtighed?

”Ja, sådan kan man godt konkludere det. Men jeg vil gerne tilføje, at når træ er steget i pris, er prisen for at spare et kilo CO2 ved brug af træ også steget. Vi har derimod valgt at bruge FutureCem i betonen, som er en grøn betonløsning, hvor man sparer 30% CO2. Der koster et kilo besparet CO2 så en brøkdel af, hvad det gør ved at bruge træ. Så vi får meget mere bæredygtighed for pengene.”

Men grøn beton eller ej, så er den overordnede CO2-udledning vel markant større, end den er med træ?

”Ja, man havde opnået en større CO2-besparelse ved udelukkende at bruge træ, men forskellen er faktisk ikke så stor. For ifølge byggereglementet skal man isolere mere, når man bygger så højt i træ, og så skal man installere flere sprinkleranlæg, og de materialer udleder også CO2, når de skal implementeres."

”Vi har så valgt at vise, at man stadig kan bygge i træ ved at beholde den ene bygning i træ, og de andre bygninger har også mange elementer af træ, mens kernen er af beton med FutureCem, som sammen med en række andre optimeringer af bæredygtigheden kompenserer for den øvrige CO2-udledning,” tilføjer Anders Rosendahl og henviser til en række andre miljømæssige bæredygtighedspunkter:

  • Brug af FutureCem i betonen: CO2-besparelse: 30 pct./131 tons.
  • Lette træfacader i stedet for beton: CO2-besparelse: 61 pct./320 tons.
  • Tagkonstruktion i træ i stedet for beton: CO2-besparelse: 50 pct./158 tons.
  • Etageadskillelse i træ i stedet for beton: CO2-besparelse: 24 pct./157 tons.
  • Lette indervægge i træ i stedet for beton: CO2-besparelse: 24 pct./130 tons.

Kilde: ”Et af verdens mest bæredygtige byggerier skyder nu op i Ørestad.”

Anders Rosendahl fortæller, at projektet stadig bliver DGNB-certificeret til minimum Guld, men at man arbejder på at opnå Platin.

En DGNB-certificering er en uvildig tredjepartsverificering af kvaliteten af et projekt. Det vil sige, at DGNB er et kvalitetsstempel på bæredygtigheden i byggeprojektet. Alt efter kvalitet kan en bygning opnå sølv-, guld- eller platincertificering.

Barfod: Skrappere krav i lokalplaner
Line Barfod (EL), der er ny teknik- og miljøborgmester fra årsskiftet, mener, at der skal ændres i Planloven, så der kan stilles skrappere krav til bygherrer i lokalplaner. Til magasinet Byrummonitor fortæller hun, at hun oplever det som ’et generelt problem’, at bygherrer fremviser flotte planer med eksempelvis bæredygtige materialer og fællesfaciliteter, som ender helt anderledes, når byggeriet opføres.

Hun fortæller også, at det skaber en tillidskløft mellem borgere, politikere og bygherrer, og derfor ønsker hun, at kommunalpolitikere skal kunne stille krav om blandt andet materialer i lokalplaner.

Næsager: DGNB-certificering ikke meget værd
Ørestad Avis har bedt fungerende teknik- og miljøborgmester, Jakob Næsager (K), om at forholde sig til, at planerne for et byggeri kan ændre sig så markant, fra det bliver præsenteret, til det rent faktisk bliver opført:

Skal der kunne stilles mere bindende krav i lokalplaner eksempelvis ift. brug af materialer?

”Det giver ikke mening at stille krav i lokalplaner til brug af byggematerialer, for en lokalplan kan sagtens leve i 30 år, og hvis den tages i brug i forbindelse med et nyt byggeri 30 år efter, at der blev stillet krav om materiale, så vil de krav jo være forældede, da der løbende opdages nye og bedre materialer,” fortæller Jakob Næsager (K), fungerende teknik- og miljøborgmester.

Ville man ikke i det tilfælde kunne lave et tillæg til lokalplanen, der opdaterer kravene?

”Det er en lang proces og kræver meget arbejde at lave en lokalplan. Hvis man jævnligt skulle ændre den i forbindelse med nye byggerier, ville det sætte hele byplanlægningen i stå,” siger Næsager.

Han mener derimod, at der fortsat skal stilles krav om DGNB-certificering i lokalplaner, men han synes, at certificeringsprocessen er for rummelig:

”Vi skal i lokalplanen stille krav om DGBN-certificering i guld, men hvis alle veje fører til guld, så er det ikke noget værd. Rammerne for at få en høj DGNB-certificering er alt for brede, og det bør der laves om på fra folkene bag DGNB. Et byggeri af beton skal ikke lige så let kunne opnå samme certificering som et byggeri af træ.”

Anders Rosendahl mener fortsat, at man kan kalde UN17 ’et af verdens mest bæredygtige byggerier’:

”Det kan man godt, for vi favner alle bæredygtighedsprincipperne under FN’s 17 Verdensmål. Eksempelvis rent drikkevand, biodiversitet, sundhed og trivsel, bæredygtige lokalsamfund osv. Vi er ikke perfekte på ét punkt, men vi rammer hele paletten godt. Og ja, det er brandærgerligt, at vi bygger mindre i træ, for det er noget, der er meget fokus på i branchen ift. bæredygtighed. Men det her er et af de mest ambitiøse projekter, når man snakker bæredygtighed i bred forstand, og det vil vi gerne inspirere andre med, for jeg har ikke set noget andet projekt, der har tilnærmelsesvist de samme ambitioner.”

Bæredygtige væsentlighedstemaer
Udover de tre bæredygtighedsdefinitioner sociale, miljømæssige og økonomiske, har folkene bag byggeriet sammensat en række 'væsentlighedstemaer' baseret på FN's 17 Verdensmål, som byggeriets navn og design tager udgangspunkt i. Det færdige byggeri kan eksempelvis indsamle op mod en million liter regnvand om året, som vil blive recirkuleret og genbrugt.

Her er de seks 'væsentlighedstemaer':

  1. Sundhed. Vision: UN17 Village har Danmarks sundeste boliger, som imødekommer aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed.
  2. Fællesskab. Vision: UN17 Village skaber lokale, regionale og globale partnerskaber og udvikler en bydel, der fremmer et diverst og sammenstrikket netværk af fællesskaber.
  3. Materialer. Vision: UN17 Village viser vejen frem inden for bæredygtigt materialevalg baseret på cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.
  4. Biodiversitet. Vision: UN17 Village skaber et bymiljø med høj biodiversitet, der maksimerer integrationen af lokal bynatur.
  5. Vand. Vision: UN17 Village udnytter regnvand som en værdifuld lokal ressource og bidrage positivt til vandkvaliteten lokalt og regionalt.
  6. Energi. Vision: UN17 Village anvender vedvarende energikilder og reducerer energiforbruget i produktion og drift.

Læs mere om UN 17 Village her.

Tidligere byggerier i Ørestad
CG Jensen, byggeriets entreprenør, har tidligere opført andre store byggerier i totalentreprise for NREP. Herunder kan blandt andet nævnes boligkomplekserne Øresyd og Himmelbyen.

Byggemodningen af grunden af netop nu i gang, og UN17 Village er udtænkt og tegnet sammen med Lendager Group og Årstiderne Arkitekter.

Projektforslaget vandt retten til at bygge på Ørestads spids foran blandt andre Bjarke Ingels Group.

UN17 Village står efter planen færdig i 2024.

Updated 21. dec 2021

Vil du vide mere?