Grønt hus kun for 45+ årige UN17 Village åbner for opskrivning

Ørestad 16. jan 2023 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Lunden får 66 lejligheder med 1-3 værelser.  juli living
Skrevet af: Redaktionen

Det første byggeri i UN17 Village på spidsen af Ørestad Syd åbner nu for opskrivning på en 'interesseliste'. Indflytning kan finde sted om et års tid.

Det drejer sig om den del af byggeriet, som kaldes Lunden - 66 lejeboliger i et moderne bofællesskab for beboere over 45 år. Udover boligerne er der mange fællesfaciliteter, som værksteder, fælleskøkken og bibliotek. Udlejningen starter i januar og de første lejligheder er klar til indflytning i april 2023.

UN17 Village skriver, at Lunden er "skabt til at give både fysisk og mental livskvalitet. Her skal du have lyst til at engagere dig aktivt, og lade naboskab blive til fællesskab.

UN17 Village opføres af ejendomssselskabet NREP og boligerne udlejes gennem NREPs eget udlejningsselskab Juli Living. Her udlejes også boligerne i Upcycle Studios i Ørestad Syd.

Byggeriet UN17 Village vil som det første byggeri nogensinde inkorporerer alle FNs 17 verdensmål i én landsby. Oprindeligt skulle alle konstruktioner således udføres i træ, men forsyningskrise og inflation gjorde at man måtte justere målsætningen, så nu anvendes der beton til en en del af konstruktionerne.

Un17 Village får 535 boliger i mange forskellige typer, som skal imødekomme beboere på tværs af generationer, interesser og skiftende familiemønstre. Den del som hedder Lunden er forbeholdt folk over 45 år. Lunden er placeret i det nordvestlige hjørne af byggefeltet.

This describes the image
Lunden er det grønne hus øverst i billedet. Der kommer i alt omkring 535 lejligheder i UN17 Village.

 

 

 

Updated 19. jan 2023

Vil du vide mere?