Ny friskole åbner i 8Tallet

Ørestad 24. nov 2021 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen

Friskole med fokus på meditation og læring gennem leg kommer til Ørestad.

 

Friskolen 'Den Frie Fakkel' udvider og flytter fra Christianshavn til Ørestad i februar 2022. Den kommer til at ligge i 8tallet og vil have klasser fra 0.-4. trin.

Skolen arbejder ud fra en række nøje beskrevne værdipunkter, der bl.a. har fokus på det individuelle talent, leg gennem læring og personlig erfaring, medidation, samarbejde og kreativ tænkning. 

Om undervisningen skriver skolen på deres hjemmeside: 
"Vi kommer primært til at arbejde i grupper med projekter og meningsfyldte aktiviteter. Alle sanser skal så vidt muligt inddrages i løbet af skoledagen. Et undervisningsforløb bliver til rettelagt med den mængde tid, der giver mening i forhold til emnet og gruppen af børn, der skal lære."

Skoledagen begynder og slutter med fælles meditation. En typisk dag løber fra 08.45 til 14.30, og så er der morgenpasning fra 07.30 og fritidsordning fra 14.30-16.30.

Friskolen har åbne pladser i 0.-4. klasse og inviterer alle interesserede forældre til infomøder på flg. datoer: 

24. november kl. 17:00-18:30 på Kigkurren 8G, 1. th., 2300 København S
8. december kl. 17:00-18:30 på Kigkurren 8G, 1. th., 2300 København S

Tilmelding er obligatorisk på info@denfriefakkel.dk. Læs mere om 'Den Frie Fakkel' og optagelse her.

 

Updated 30. nov 2021