Færre med metroen end forventet

Ørestad 21. apr 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Tuala Hjarnø / Metroselskabet
Skrevet af: Redaktionen

Sidste år valgte lidt over 73 mio. at køre med metroen. Det var 10 mio. flere end i 2020. Men godt og vel halvdelen af det forventede.

 

I alt rejste 73,4 mio. passagerer med metroen i 2021, og det langt under hvad Metroselskabet havde forventet . Prognosen var nemlig på 137 mio. passagerer.

Desuden er vi fortrøstningsfulde i forhold til at få passagererne retur, for vi nyder fortsat godt af en meget høj passagertilfredshed.

(Jørn Neergaard Larsen, bestyrelsesformand i Metroselskabet.)

Et optimistisk mål, i betragtning af at metrolen FØR corona havde 78,8 millioner passagerer (Med linjerne M1, M2 og M3, men uden M4 som først åbnede i 2020). Metroselskabet kan trøste sig med, at der trods alt var 10 mio. flere passagerer i 2021 i forhold til første coronaår - 2020.

Det fremgår af Metroselsakabets årsrapport for 2021.

"Passagertallet har været ca. halvdelen af det forventede, hvorfor vi er taknemmelige for, at vi er blevet kompenseret af staten for de manglende indtægter. Desuden er vi fortrøstningsfulde i forhold til at få passagererne retur, for vi nyder fortsat godt af en meget høj passagertilfredshed", siger Jørn Neergaard Larsen, bestyrelsesformand i Metroselskabet.

God kundetilfredshed

Årets resultat før af- og nedskrivninger udgjorde et overskud på 381 mio. kroner.

Metroselskabet måler også kundetilfredsheden. Kundernes villighed til at anbefale metroen til andre måles på en skala fra -100 til +100. Resultatet for 2021 blev på +64.

Det er på niveau med 2020, og et højt tal sammenlignet med andre offentlige transportformer, oplyser Metroselskabet.

Updated 22. apr 2022

Vil du vide mere?