Belysning i Byparken forsinket

Ørestad 1. dec 2021 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo:
  • Tekniske problemer har forsinket stibelysningen i Byparken.

Udover vinter- og julebeslysningen skulle Byparken i denne måned også have været oplyst af nye lamper på de tværgående stier, så beboere trygt kan orientere sig efter mørkets frembrud. Men lige nu virker belysningen ikke i hele parken:

"Vi gør alt, hvad vi kan, men projektet har været ramt af en række uforudsete problemer, som har forsinket og vanskeliggjort arbejdet," askriver GFS Ørestad.

Der var udfald i belysningen allerede efter lystæningsfesten  25. november. Det skyldtes fejl i jule- og vinterbelysningen, som fik resten af lyset i parken til at slå fra. Dette skulle nu være håndteret.

Et andet problem er, at flere lamper skal justeres. GFS har kigget på flere steder, hvor lyset ikke spiller efter hensigten.

"Arbejdet er bestilt, men grundet corona er elektrikerne ekstremt underbemandede. Og det trækker projektet ud," skriver GFS Ørestad på deres Facebook-side.

Hvilken slags belysning?

I stedet for almindelig stibelysning har grundejerforeningen brugt lamper, som lyser træer og buske op og modvirker kontrasterne mellem lys og mørke.
Belysningen skal gøre det nemmere at orientere sig og mere trygt at færdes i parken i denne mørke tid.

Projektet blev besluttet på generalforsamlingen i marts og iværksat hen over sommeren. Her plantede grundejerforeningen pilebuske langs flere af stierne og fik gravet kabler ned.

Updated 12. dec 2021

Vil du vide mere?