Alle boliger solgt i 8TALLET

Ørestad 15. maj 2013 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen
Skrevet af: Redaktionen

De 476 ejerboliger i 8TALLET har siden byggeriet stod færdigt i 2010 hurtigt fået nye ejere, og den sidste lejlighed er netop blevet solgt


Salget af boligerne i 8TALLET begyndte midt i finanskrisen i 2009.

"Men alligevel er det gået overraskende hurtigt. Vi har gennemsnitligt solgt mellem 16 og 18 lejligheder om måneden, og det kan vi jo ikke være andet end tilfredse med,” siger chefanalytiker Claus Lorentzen fra St. Frederikslund Holding, som har opført 8TALLET. Salget af boligerne er sket i et samarbejde med home Ørestad.

This describes the image
Foto: Janek Mastek 2013

8TALLET er fordelt på byhuse og penthouselejligheder med egne haver eller terrasser samt mere traditionelle lejligheder med altaner. Og den store variation i udbuddet af boligtyper, tror Claus Lorentzen også kan være noget, køberne er faldet for.
”Man har bl.a. kunnet væge mellem 1-plans og 2-plans lejligheder, byhuse eller penthouselejligheder og forskellig loftshøjde, indretning og terrasse- eller altanstørrelse. Jeg tror, folk har shoppet lidt og haft mulighed for at finde præcis den bolig, der passede dem,” siger Claus Lorentzen.

Udover boligerne rummer 8TALLET mindre erhvervsvirksomheder, og i stueetagen ligger en café, en delikatesseforretning, en grønthandler og en integreret institution til omkring 150 børn.

8TALLET er tegnet af BIG og blev ved World Architecture Festival 2011 kåret til verdens bedste boligbyggeri. Samme år blev det desuden udnævnt til et af de mest spektakulære og markante bygningsværker i de sidste 10 år af den velestimerede, amerikanske hjemmeside Huffington Post.

Updated 8. aug 2022

Vil du vide mere?