Kom godt i gang med at sanke

Kultur 16. sep 2022 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: Kirsten Degn
Skrevet af: Redaktionen

Efteråret bugner med mad i naturens eget spisekammer. Det er nu at man kan indsamle - eller sanke - fælledens urter, bær og frugter.

Miljøpunkt Amager har lavet en sankeguide, som fortæller om god sankepraksis, tips og tricks til at komme i gang med at sanke, samt en introduktion til fem forskellige planter, der er i sæson netop nu. Guiden giver også vejledning i hvordan man høster, opbevarer og anvender afgrøderne derhjemme.
Der er også opskrifter, f.eks på hvidtjørn ketchup med hyben!

Mange kan være lidt nervøse for, om planter og frugt fra naturen på Amager er forurenede. Men partikler fra luftforurening i byen kan vaskes af, og forurening fra jord overføres kun i ringe grad til planten. Der er dog en god idé at skylle høstede afgrøder grundigt. Man bør også undgå at sanke nær jernbaneskinner eller affaldsafbrænding.

Sankeguiden er udviklet i samarbejde med de lokale sankeeksperter Julie A. Swane, forfatter og plantebutiksindehaver, og Christel Emke, der sanker for køkkenet i Øens Spisested i Prismen. Hent sankeguiden her.

Updated 16. sep 2022

Vil du vide mere?