Lørdag: Gratis jubilæumskoncert med Ørestad Kor

Kultur 5. maj 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Photo: Peter Sørensen
Skrevet af: Redaktionen

Ørestad Kor fylder 10 år, og det fejres med jubilæumskoncert og fest i Dramasalen på Ørestad Skole i morgen lørdag 21. maj klokken 16.00.

En lille byfest! Sådan ønsker Ørestad Kor at lørdagens gratis jubilæumskoncert skal være, og alle i Ørestad er inviteret med

"Vi tænker, at koncerten skal være en festlig begivenhed for hele Ørestad, hvor man kan komme forbi og møde sine naboer”, siger Eva Sofie Rafn.

Koret har øvet alle sangene til koncerten, sammen med et lille orkester med bestående af klaver, trommer og bas. Udover koncerten er der også dejlig vin og gode ting til ganen. vinen er leveret af Kay's Madbodega, og skulle være "meget fin".

Historien:
I 2012 mødtes en lille gruppe af sangglade Ørestadbeboere for at danne et kor. Mødestedet var Ørestad Bibliotek, som netop var åbnet ved Ørestad Skole. Initiativtageren Eva Sofie Rafn husker at deltagerne var fyldt med pionérånd.

"Ligesom mange andre initiativer i Ørestad dengang, så gik man bare i gang. En ny bydel er et ubeskrevet blad og mange beboere ville gerne skabe liv, aktiviteter og opfinde nogle traditioner. Der var ingen som sagde ”vi plejer” og vi kunne lave lige det kor, der passede til os", fortæller Eva Sofie Rafn, som er formand for Ørestad Kor.

Koret fik hurtigt en kordirigent, som var med på at arbejde med et meget bredt repertoire, og hvor sangerne selv kom med forslag. Her 10 år efter er Ørestad Kor stadig kendt for at synge alt fra Sebastian til Mozart.

"Det eneste vi har valgt fra er gospel. Det er der så mange andre, der er gode til", siger Eva Sofie

Genfødt efter corona
I 2020 havde koret sin største krise, da coronarestriktionerne gjorde det stort set umuligt at øve og holde koncerter.

"Vores medlemstal styrtdykkede, og vi som var tilbage forsøgte at øve over Zoom eller i en stor sal, hvor vi stod med tre meters afstand. Men medlemmerne er nu vendt tilbage, og vi er endda blevet flere. Vi er nu 36 medlemmer - hvoraf hele 9 af dem er mænd!" siger Eva Sofie

Der var ingen som sagde ”vi plejer” og vi kunne lave lige det kor, der passede til os.

Eva Sofie Rafn, formand for Ørestad Kor

Øvelokalet er stadig læsesalen på biblioteket.

"Vi er glade for at vi kan være på biblioteket. Her kan forbipasserende se os ind igennem de store vinduer i gadeplan, når vi øver. Biblioteksbrugerne bliver også overraskede når de kommer ind og bliver mødt af et kor, som står og synger løs. Vi tilfører liv og glade dage til biblioteket og det er bibliotekarerne glade for, er vores klare indtryk".

Jubilæumskoncerten er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og By & Havn.

 

Updated 20. maj 2022

Vil du vide mere?