EM fodbold på storskærm ved DR Byen

Kultur 30. jun 2022 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: DBU
Skrevet af: Redaktionen

Kvindelandsholdet i fodbold har kvalificeret sig til EM 2022, og Klangbar på DR Pladsen foran Koncerthuset viser samtlige EM-kampe på storskærm.

Det er så vidt vides eneste danske storskærmsvisning nogensinde af en slutrunde med kvindelandsholdet på banen.

Første fløjt lyder onsdag 6. juli kl. 21.00, når EM-åbningskampen mellem England og Østrig spilles på et udsolgt Old Trafford med mere end 70.000 tilskuere. Den rød-hvide containerbar slår klapperne op kl. 16.00 - og lukker ned når sidste fan er gået hjem, dog senest ved midnat.

Danmarks første opgør er fredag 8. juli, hvor landsholdet møder vores naboer fra Tyskland. Herefter står det danske kvindelandshold overfor Finland og Spanien, henholdsvis 12. og 16. juli. Danmark vandt EM-sølv i 2017 og drømmer om medaljer igen. Og interessen for holdet er stogende. I forrige uge spillede kvindelandsholdet mod Brasilien i Parken, foran 20.000 tilskuere. Danmark vandt kamplen 2-1.

Klangbar er DR Koncerthusets nye publikumsvendte satsning i Ørestad. Containerbaren har faste åbningstider hele sommeren, og arrangerer forskellige events med musik, storskærm osv. hen over sommeren.

Updated 30. jun 2022

Vil du vide mere?