Ny præst: Dåben bør ikke vente på festen

Kultur 12. jan 2022 - 7 min læsetid
This describes the image
Photo: Per Damsgaard er ny præst i Kirken i Ørestad. Foto af: Jakob Korshøj
  • Mange udskyder dåben pga. restriktioner. Festen kan godt vente, men det behøver dåben ikke, fortæller den nye præst i Kirken i Ørestad.

I de senere år har dåben udviklet sig til en stor fest mellem familier. Før i tiden var det for det meste den nærmeste familie, der var inviteret med, men nu er den blevet et større arrangement, hvor der kommer gæster fra nær og fjern - både til dåben i kirken og til festen i hjemmet efterfølgende.

I gamle dage var det til bryllupsfesten, forældrenes familier mødte hinanden første gang, men i dag er det dåbsfesten, fordi man ikke er gift endnu. Man bruger derfor i dag ofte dåben som den første store fest, der binder familier sammen, og derfor gør man også noget større ud af den, ligesom med konfirmationen og brylluppet. Men det har også skabt nogle udfordringer under coronakrisen de seneste par år. Mange nybagte forældre udskyder dåben, da de ikke kan samle deres familier om den fest, de havde forestillet sig. Det fortæller Per Damsgaard, der er ny præst i Kirken i Ørestad på Robert Jacobsens Vej 72B.

Selv har han udført dåb og gudstjeneste i Ørestad før, men i december begyndte han som præst på fuldtid i kirken. Han har været præst i 25 år, hvoraf 15 af dem var som ungdomspræst på Nørrebro. Derefter var han præst i Sydhavn Sogn, og de seneste 3,5 år har han været præst i Islands Brygge Sogn, herunder i Kirken i Ørestad. Han fortæller, at det nu har været nødvendigt med to præster i Kirken i Ørestad, da bydelen og dermed sognet vokser hurtigt.

Dåben bør ikke vente på festen
Kirken i Ørestad og Per Damsgaard har ligesom sogne i resten af Danmark de seneste par år tydeligt mærket, hvordan coronakrisens restriktioner har påvirket traditionen om dåbsfesten.

"Mange vil gerne have hele familien med i kirken og holde en større fest i hjemmet efter, men det kan ikke lade sig gøre på samme måde på grund af restriktioner," fortæller Per Damsgaard.

 

Der er kommet et lidt for stort fokus på festen omkring dåben

 

Han vil gerne slå et slag for, at dåben ikke behøver at ske afhængigt af en stor fest, men at den sagtens kan foregå i intime rammer, og at den ikke behøver at foregå under den klassiske søndagsgudstjeneste: "Der er kommet et lidt for stort fokus på festen omkring dåben, men vi vil gerne have fokus tilbage på selve begivenheden, der så kan udløse festen."

This describes the image
I Kirken i Ørestad kan man holde barnedåb når som helst og på sin helt egen måde.

I Kirken i Ørestad er det også muligt at få barnet døbt en ganske almindelig hverdag, og så kan man holde den store havefest på et senere tidspunkt, når coronarestriktionerne er ovre, fortæller Per Damsgaard:
"Der er altid selve dåbsritualet, hvor jeg læser ritualet, beder en bøn og hælder vand på hovedet. Men alt det udenom kan vi selv tilrettelægge. I stedet for søndagsdåben med menighed og salmer kan man sagtens komme en mandag formiddag, og her kan vi helt selv tilrettelægge det. Man kan selv bestemme, om der skal være prædiken, om der bare skal være en lille tale, eller om der ingenting udover ritualet skal være."

Nanna Beiter er mor til lille Erik, som for nyligt er blevet døbt i Kirken i Ørestad:
"Det var på en lørdag til en dåbsgudstjeneste, hvor det kun var os og vores nærmeste familie, der var der. Vi kender kirken og præsten godt, så det var helt naturligt for os. Fordi vi ikke var så mange, var der god tid til at hygge, få ammet af og tage billeder. Eriks storesøster kunne bare rende og lege med sin kusine. Det var meget afslappet og hyggeligt," fortæller hun.

Dåben er særlig vigtig i den moderne verden
Per Damsgaard fortæller, at dåben er særlig vigtig i den verden, vi lever i nu: 
"Her er født et nyt lille mirakel, som ikke er magen til nogen som helst andre mennesker i verden. Det må man da fejre og gå hen i kirken og vise det nye liv frem for Gud og sige tak. Her kan man sige nogle mere højtidelige og poetiske ord, end man kan hjemme i stuen, og som hæver det lidt mere op over vores hverdag.

 

Vi lever i et globalt forbundet verdenssamfund, hvor man hurtigt kan føle sig rodløs, og derfor er dåben vigtig

 

Vi lever i et globalt forbundet verdenssamfund, hvor man hurtigt kan føle sig rodløs, og derfor er overgangsritualer som dåben vigtige i vores liv, for den giver en følelse af at høre til et sted. Det synes jeg, man skylder barnet. Forældre kan have svært ved at tage stilling på deres børns vegne, men man tager stilling på børnenes vegne mange andre steder, og det kan man også med religion, synes jeg."

Men den nye præst lægger også vægt på, at dåben nemlig ikke behøver at være så fast bundet op på tradition:
"Det behøver ikke være for traditionens skyld. Man kan altid gøre det på sin egen måde. Mange vil gerne følge traditionerne med dåbsritualet og den efterfølgende fest, som det altid har været, men folk skal da prøve at skabe deres egne traditioner i stedet for bare at overtage. Dåbskjolen går jo i arv hos familier gennem flere generationer, men nu om stunder er vores babyer meget større og velnærede, end de var for 100 år siden, så de kan ikke være i den og vokser hurtigt ud af den. Men der er jo ingen regler for, at man skal have en dåbskjole, og sådan er det med resten af de kristne traditioner. Man kan sagtens ændre på dem og gøre dem til ens egne."

Hvorfor tror du, at folk stadig får barnet døbt i kirken nu til dags i stedet for at holde et utraditionel arrangement i hjemmet? 

"Folk holder navnefester i stedet for kirkedåben, men dåben i kirken ligger stadig dybt i vores kultur. Hver gang, jeg har en dåbssamtale, fortæller forældrene altid, at det handler om tradition. Meget få siger, at det er fordi, de tror på gud. Men det handler om tradition, som man gerne vil videreføre. Den følelse ligger dybt i det danske folk, ligesom vi også holder jul. Det handler om at tage noget med videre og gøre det til ens eget."

 

Jeg er nervøs for, at de ender med slet ikke at få døbt barnet, fordi det bliver for gammelt

 

Hvad sker der egentlig ved, at forældre venter med at døbe deres barn?

"Jeg er nervøs for, at de ender med slet ikke at få døbt barnet, fordi det bliver for gammelt. Nu er der selvfølgelig ingen regler for alder, men det kan i forældrenes øjne være for sent, når barnet når en bestemt alder," fortæller Per Damsgaard.

Den nye præst håber derfor på, at flere forældre trods restriktioner vil overveje en alternativ barnedåb. 

Færre bliver døbt
I 2020 faldt antallet af dåbshandlinger med 16 % sammenlignet med året før. Mellem 2015 og 2019 lå tallet nogenlunde stabilt med et gennemsnit på knap 41.000 dåb om året. I 2019 var tallet lidt mindre på 40.488. Men i 2020 var der kun 33.783 dåbshandlinger.

Antallet af døbte har de sidste 15 år været faldende. I 2006 lå dåbsprocenten af nyfødte (under 1 år gamle) på 74,5%. I 2018 var tallet 58,7%. Faldet sker på trods af et stabilt antal levendefødte børn.  I Danmark fødes der mellem 61.000 og 64.000 børn om året.

Kilder: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik.

 

Updated 20. jan 2022

Vil du vide mere?