Åbent Hus og lyskunst i HubNordic

Kultur 20. jan 2023 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: HubNordic
Skrevet af: Redaktionen

HubNordic holder fernisering og åbent hus for alle fredag 3. februar. Her kan man bl.a.opleve lysværker af Steven Scott.

Det er måske ikke alle i Ørestad, som har været indenfor hos HubNordic, det nye hus over for Field's med aktiv stueetage, butikker og spisemuligheder.

Det skal der gøres noget ved, og fredag 3. februar er alle velkomne til at kigge forbi og opleve indretningen i stueetagen, kunstværker, spisesteder og butikker. Arrangementet er en del af Copenhagen Light Festival, der starter denne dag.

Der vil være live musik, og den engelske lyskunstner Steven Scott fortæller om sine to permanente lysværker i HUB1 Skyline og Odessey, der begge er udviklet specielt til ejendommens rum.

This describes the image
Lyskunstner Steven Scott fortæller om sine to permanente lysværker i HUB1 Skyline og Odessey, der begge er udviklet specielt til ejendommens rum.

Skyline symboliserer de arkitektoniske omgivelser med lys, der skifter i en cyklus over flere timer.

Odessey er syv store lysskærme i loftet hele vejen gennem HUB1. Her vises 21 forskellige dronefilm fra Amager på skift gennem et diffust fokus og i en sekvens, som aldrig vil blive gentaget i løbet af ens liv.

I ejendommens auditorium kan man desuden opleve en kunstfilm af Steven Scott med musik af Robert Ashley.

Åbent Hus arrangementet foregår fredag 3. februar kl. 16.30-18.00 i HUB1, Kay Fiskers Plads 10.

Updated 20. jan 2023

Vil du vide mere?