HOFOR: Vi arbejder systematisk med bæredygtighed

Debat 28. apr 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: HOFOR

Andreas Petersen kritiserer i sit læserbrev 18. april HOFOR for ikke at være transparent mht. vores brasilianske biomasse og de udfordringer, der er, samt de tiltag, som vi har iværksat for, at vi og de københavnske varmeforbrugere kan være helt trygge ved både den miljømæssige og sociale bæredygtighed hos vore leverandør.

Sandheden er, at vi meget gerne beretter om vores udfordringer og tiltag til alle, som vil høre om det. Ikke bare i forhold til den brasilianske biomasse, men vedrørende vores biomasse generelt. Det er nærmest et fast punkt på dagsordenen, når vi er ude i forskellige fora og berette om vores fjernvarmeproduktion og bæredygtige biomasse.

Først og fremmest er eukalyptus-plantagerne i Brasilien, hvorfra vi får resttræ, FSC-certificerede. FSC er den internationalt mest anerkendte bæredygtighedscertificering for træ og sikrer bl.a., at der ikke er sket konvertering fra regnskov, og at der tages hensyn til arbejdstager- og menneskerettigheder.

Men HOFOR er også gået flere skridt længere og har både direkte dialog med leverandøren og foretager årlige kontroller med fokus på arbejdstager- og menneskerettigheder i plantagen og de omkringliggende lokalsamfund. Og når vi bliver opmærksomme på konkrete problemstillinger, får de specifik fokus. Både i 2019, 2020 og 2021 har uafhængige tredjepartseksperter verificeret for os, at leverandøren opfylder vores omfattende krav.

Så både Andreas Petersen og de københavnske fjernvarmeforbrugere kan roligt benytte den bæredygtige fjernvarme, som Amagerværket producerer. Men husk nu at spare på varmen under alle omstændigheder.

Updated 28. apr 2022

Vil du vide mere?