Tagfarm-projektet Asgers Have tog fart i 2021

Debat 3. jan 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen

Det var næsten kun en drøm i 2021 at etablere en 3500 kvm stor tagfarm med marker, restaurant og grønne byrum på et parkeringshus i Ørestad.

Så tog projektet fart, og nu ved vi, at det bliver til en realitet: Tagfarmen på p-huset Asger Jorn ved Vestamager Metrostation bliver i de kommende år til virkelighed.

2021 var et begivenhedsrigt og spirende år for Asgers Have, hvor hundredvis af borgere deltog i aktiviteter som walk’n talk med Asgers Have, et spørgeskema om ønsker til tagfarmen, ’tegn selv’ workshop i Minecraft for unge, støttet af Amager Vest Lokaludvalg, “Asgers kartoffelhave” med høstdag med Amager Skovhjælpere, udskæring af græskar på Asgers Jorns Allé med Ørestads Bylivskontor, og meget mere.

Over 800 borgere bakkede også op om underskriftsindsamlingen til støtte for tagfarmen. Samtidig var der en god og løbende dialog mellem Foreningen Asgers Have og både By & Havn og politikere på Københavns Rådhus.

This describes the image
Snedækket ØsterGro - den første grønne taghave i København

Haven fik ben at gå på og inspirerede finansloven
Resultaterne lod ikke vente på sig. Københavns Kommune bevilgede over 8 mio. kr. til etablering og drift af tagfarmen i det kommunale budget 2022. By & Havn udpegede Nordland Arkitekter som vinder af arkitektkonkurrencen for selve facaderne af p-huset. By & Havn bruger også 10 mio. kr. til forstærkning af p-husets tag, elevator adgang til tagfarmen og en udvendig trappe m.m.

Asgers Have blev desuden en inspirationskilde for Finansloven, som afsatte 3,5 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at understøtte etableringen af byhaver og tagterrasser i Danmarks større byer.

Du kan også blive en del af Asgers Have
Vil du være med til at bygge et grønt fællesskab omkring tagfarmen?
Det kan du gøre ved at blive medlem af Foreningen Asgers Have.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet for tagfarmen i 2022 sammen med jer!

Københavns Kommune sætter snart en foranalyse med ønsker til projektet i gang. Her vil Foreningen Asgers Have deltage, og vi vil arbejde for, at endnu flere borgere er med til at skabe tagfarmen. Vi håber også og tror på fysiske sammenkomster på en grund i Ørestad Syd fra foråret 2022 for at skabe mere af den grønne magi, tagfarmen allerede bringer.

Updated 3. jan 2022

Vil du vide mere?