Parkeringen kræver nytænkning og ny prisstruktur!

Debat 9. nov 2021 - 3 min læsetid
This describes the image
Photo:
Skrevet af: Ane Storm (V)

Der er for store prisforskelle og til tillagt en manglende forståelse for nødvendigheden af en bil, skaber det en urimelig situation af Ørestad. Det skal vi ændre.

Parkering i Københavns Kommune skal tænkes forfra. Vi er nødt til at forstå, at vi alle har vidt forskellige behov – og muligheder. Det skal der tages hensyn til. Vi skal forandre måden, som vi tænker parkering på nu. 

Jeg har en bil, så vil jeg selvfølgelig gerne have en parkeringsplads. Jeg kan også godt forstå, at jeg skal bidrage til hvad det koster. Men det skal give mening – og ikke afhænge af hvornår, hvordan eller hvor en parkeringsplads er etableret. 

Her i Ørestad er der ledige parkeringspladser. Ja, der er ovenikøbet dialog om at bygge færre parkeringspladser i de kommende år. Der er bare ingen dialog om prisstrukturen. 

Vi ved godt, at det at have en parkeringsplads det koster nogle penge. Vi ved til gengæld også, at der er meget forskellig prisfastsættelse på parkeringspladserne i Københavns Kommune. Der er store udsving. I det nye byggeri betaler man måske 10 - 12.000 kr. om året. Man er lidt heldigere stillet, hvis man har en elbil i andre dele af kommunen. Så er det kun et par hundrede kroner. Andre betaler ingenting.

Vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan prisfastsætte alt efter hvor man er bosat i København. Vi er nødt til at forstå, at hvis man bor i København, så er der også forskel på indkomster. Og hvis man er uheldig at bo i et af de steder, hvor det er rigtig dyrt at parkere. Ja, så kan det faktisk vise sig, at man er nødt til at flytte væk fra København alene på grund af hvad det koster at parkere eller helt undlader at have en bil. 

By & Havn bruger parkeringsindtægterne til at betale for renterne på deres store gæld. Alle os, der bruger p-husene i Ørestad, betaler altså gældsafdrag ikke kun på p-anlæggene men på hele By & Havns gæld, der jo omfatter hele metrobyggeriet. Det er ikke rimeligt. Fint nok vi betaler for selve p-pladserne – men vores parkeringskroner skal ikke bruges til at betale renter på eksempelvis metro cityringen. Stop jer selv.

Vi er alle sammen frie mennesker. Vi skal have lov til at have en bil. Vi har forskellige behov. Så der skal være forskellige muligheder. Der er brug for en ny betalingsstruktur. En struktur, hvor man betaler for udgifterne til parkering – ikke udgifterne til alle mulige andre projekter. 

Updated 30. nov 2021

Vil du vide mere?