Idrætsparken: Is it coming home this time?

Debat 8. sep 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Photo: Privatfoto

Vi følger budgetforhandlinger på Rådhuset tæt i disse dage og det er der en ganske særlig årsag til – Ørestad Idrætspark!

Politikerne har købt og betalt for en grund (det tidligere stenlager) lige ved siden af Vestamager metrostation. Stenene er nu fjernet og grunden kan benyttes til at bygge idrætsfaciliteter på en af Københavns mest ideelle sportsadresser, når der skal fragtes sportsudøver rundt i København og frem og tilbage til Ørestad med kollektiv grøn transport.

Politikerne har endda også betalt for en planlægningsbevillig, så bare tanken om ikke at køre de sidste meter for at lykkedes med Ørestad Idrætspark, er ifølge min mening absurd.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at finde ledige grunde i København til at bygge idrætsfaciliteter på. Her kommer Ørestad med en unik mulighed og ledig byggegrund for at kunne øge kapaciteten for idrætsfaciliteterne i København.

Vi har haft fornøjelsen af at læse indlæg fra både SF og R i Ørestad Avis, som melder klart ud, at de ønsker at Ørestad Idrætspark skal blive til virkelighed. Det ville klæde flere partier at melde lige så klart ud. Så hvem vil være med til at beslutte at bygge Ørestad Idrætspark?

Vi er en gruppe lokale ildsjæle og forældre i Ørestad IF, som har kæmpet for at lykkes med at få et idrætsanlæg til Ørestad igennem mange år. Indtil videre har de sidste mange års budgetforhandlinger været en stor skuffelse.

Det virker dog til at politikerne har fået øjne op for Ørestad, samt hvilke potentiale bydelen rummer, heriblandt løsninger på kapacitetsudfordringerne i København – det er positivt og det er den rigtige vej at gå for København og Ørestad.

Hvis vi samler vores kræfter nu, kan vi skabe resultater. Som mit tidligere indlæg var med til at påpege, så rummer Ørestad over 22.000 indbyggere, som er på størrelse med Glostrup Kommune, og i 2030 stiger vi til 30.000 indbyggere, som er på størrelse med Herlev Kommune. Det er rigtig mange indbyggere i en af Københavns nyeste bydele.

Det er netop også en af årsagerne til at Ørestad IF er kommet i Top 30 over Københavns største foreninger på under 10 år og fortsat vil stige. Det vælter ind med mennesker i Ørestad, og det er vi nødt til at forholde os til nu.

Vi skal turde at træffe nogle beslutninger og valg til gavn for København og Ørestad, så det kan blomstre i takt med, at det vokser. Hvis vi samler vores kræfter nu, kan vi skaber resultater, som både København og Ørestad kan mærke.

Vi ønsker en bred politisk aftale, hvor Ørestad idrætspark bliver til virkelighed og gavn for København og Ørestad.

Updated 8. sep 2022

Vil du vide mere?