Hjemtag byudviklingen

Debat 3. nov 2021 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Enhedslisten

Den model for byudvikling, som Ørestad er skabt efter, har vist sig ude af stand til at sikre en fornuftig indretning af byrum.

De tre skolers beliggenhed er udtryk for, at de er placeret efter, at andre interessenter har haft lov at vælge placering. Tilsvarende mangler de tre skole r udearealer med plads til leg.

Tårnby fik en overdækning af motorvejen ved Vinkelhusene allerede da motorvejen blev anlagt, fordi Tårnbys kommunalpolitikere stillede det som forudsætning for at bakke projektet op. Kravet om at sammenbinde Ørestad på tværs af motorvejen med en overdækning blev aldrig rejst, fordi der ingen boede i Ørestad dengang motorvejen blev til, men storcentret Field's fik sine egne ramper fra motorvejen. 

Krav om lokalt orienterede butikker og erhverv i grundplan har ikke været sat på dagsordenen fra start, mens hensynet til den store aktør Field's var så omfattende, at det efterfølgende blev fundet i strid med planloven.

Med truslen mod den sammenhængende vilde natur på Amager Fælled, må vi sige at målet er fuldt. Vi har fået nok af planpolitik dirigeret af By & Havn

Tiden er inde til at afkoble sammenhængen mellem salg af offentlige arealer og finansiering af infrastruktur. Vi må hjemtage byudviklingen til kommunen. Vi kan for eksempel udleje arealerne i stedet og gennem lokalplanlægning udvikle byen ud fra borgernes ønsker og ikke styret efter profit til investeringer.

Derfor stiller Enhedslisten forslag til Borgerrepræsentationen 4. november  om at fjerne arealudvikling fra By&Havn. Vi går også til valg på en helt anden byudvikling, hvor der bliver plads til andet end den højestbydende. Vi har brug for plads til leg, lokalt erhverv og bæredygtig trafik.

Updated 27. nov 2021