Grundejerforeningerne skal tages med på råd

Debat 19. okt 2022 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen

Det er godt at ØICC og Københavns Kommune vil udvikle Ørestad. Men grundejerforeningerne skal være med. For det er dem, som ejer jorden.

Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) og Københavns Kommune fik endelig papir på hinanden, sådan skriver Ørestad Avis i avis nr. 17.

Jeg er faldet over nogle formuleringer i det medfølgende interwiev med Søren Brøndum, som er formand for ØICC. Her får man får indtryk af, at nu er der frit slag for Kommunen og ØICC. Men sagen er, at gennem grundejerforeningerne i de enkelte bydele ejer beboerne jorden. Det er således grundejerforeningerne, som har forpligtelsen til at drifte. Det samme gælder kanalerne, som gennem Ørestad Vandlaug ejes af beboerne. Ligeledes med pligt til at drifte.

Der følger ikke ret til at sælge jorden med! Det var jo sådan, at det var et finsk arkitektfirma, som vandt konkurrencen om Ørestad. Da infrastruktur og kanaler og søer var anlagt, troede man, at kommunen skulle drifte . Men nej sagde Københavns kommune. Derfor blev der oprettet de store grundejerforeninger én i hver bydel  med ejerskab og driftspligt til beboerne.

Updated 19. okt 2022

Vil du vide mere?