Elever fra Ørestad Gymnasium får debatindlæg i Weekendavisen

Debat 6. nov 2022 - 6 min læsetid
This describes the image
Photo: Marcus, Elena, Sara og Tobias med den udgave af avisen, hvor deres debatindlæg er blevet trykt.  Trine Hvam Madsen / Ørestad Gymnasium
Skrevet af: Redaktionen

Fire elever fra Ørestad Gymnasiums egen avis, Boulevarden, har fulgt med i debatten om elevfordelingen på landets gymnasier. De følte, at politikerne lod fordommene tale, når de udtalte sig negativt om gymnasier med såkaldt ‘skæv’ elevfordeling i pressen. Derfor skrev de som modsvar et debatindlæg, der blev trykt i Weekendavisen.

Op til valget kom aftalen om en ny fordeling af landets gymnasieelever igen under debat. Aftalen skal sikre en mere ligelig fordeling, af elever med forskellige økonomiske og kulturelle baggrunde, på landets gymnasier. Under valgkampen opfordrede flere politikere fra blå blok til, at aftalen ikke blot blev skrottet, men at gymnasier med en høj andel af minoritetsetniske elever ligefrem skulle lukkes. Det faldt en gruppe elever fra Ørestad Gymnasium for brystet. Derfor fattede de pennen og skrev et debatindlæg, der blev trykt i Weekendavisen.

Vil slå et slag for mangfoldigheden
Gruppen af elever består at Elena Violante, Sara Al-Tamimi og Tobias Klindt, der alle går i 2.g, samt Marcus Jørgensen fra 3.g. De er alle fire en del af Boulevardens redaktion, og skriver til daglig mest artikler og blogindlæg fra hverdagen på Ørestad Gymnasium. Men efterhånden som debatten om elevfordelingsaftalen eskalerede, følte de, at de måtte bidrage. Missionen var at få saglighed og en positiv diskurs om de omtalte gymnasier ind i debatten.

Eleverne ville med deres debatindlæg fortælle, at det at være en mangfoldig skole, i deres øjne, er positivt, og at de gymnasier, der lige nu har en meget homogen elevsammensætning ikke skal være nervøse for at få flere forskellige elevtyper ind.
“Vi har en meget mangfoldig skole, og det er noget, vi føler gavner os rigtig meget,” forklarer Elena.
”Muligheden for at opleve mangfoldighed på ens skole, synes vi er vigtig for alle elever i Danmark, og derfor følte vi, at vi havde noget at bidrage med i debatten,” fortsætter hun.
Tobias supplerer.
“Vi følte også, at vores skole blev misforstået af politikerne, når de meldte ting ud i pressen. Vi synes ikke, at deres måde at anskue tingene på stemmer overens med vores oplevelser med at gå på Ørestad Gymnasium, og det var det, vores debatindlæg handlede om.” 

Sara er enig.
“For mig var det også vigtigt at vise, at der er forskel på virkeligheden og folks fordomme,“ siger hun.
“Jeg er bange for, at folk, der ikke kender personer med anden etnisk baggrund, tror på de ting politikerne siger i medierne, og at det er med til at skabe fjendebilleder.”

Selve diskursen i medierne gjorde også eleverne frustrerede.
“Nogle medier har kaldt gymnasier som vores for ‘ghettoskoler’, og det provokerer os meget, fordi det tegner et forkert billede af vores gymnasium og den stemning her er,” påpeger Elena. “Vores skole er ikke dårlig eller farlig, og folk går ikke rundt og føler sig bange. Og det føler jeg, at medierne hentyder til, når de bruger ordet ‘ghetto’,” forklarer hun.

Mangfoldighed på alle gymnasier
Tobias mener også, at fordelingen på gymnasierne burde overvejes.
“Jeg tror, det vil være bedst, hvis gymnasiet afspejlede folk, der bor omkring det,” siger han.
“På den måde spejler det jo den verden, eleverne skal ud og færdes i. Fx er der gymnasier i København, hvor der kun går pæredanske elever. Og sådan ser samfundet jo ikke ud,” uddyber Tobias.

“Hvis vi skulle bestemme ift. elevfordelingen, synes vi, at gymnasierne skal være så mangfoldige som muligt. Fx er der rygter om, at visse gymnasier i København kun er for etnisk danske elever, og derfor synes vi, at der bør sættes ind, for det påvirker jo, hvilke elevtyper, der søger hvilke gymnasier,” påpeger Elena.
Hun synes, at det er rigtig ærgerligt, hvis der er gymnasier, hvor eleverne, kun møder folk, der minder om dem selv.
“Gymnasiet burde jo være et sted, hvor alle føler sig velkomne og lærer om forskellighed. Og det opnår man bedst, hvis gymnasiet er mangfoldigt,” påpeger Elena.

Egne erfaringer 
Elena, der har italienske rødder, påpeger, at elevers etnicitet selvfølgelig aldrig er et problem i sig selv. Men hvis størstedelen af eleverne kommer fra den samme kulturelle baggrund, skaber det hurtigt en dominerende skolekultur - og så bliver det svært at skabe plads til elever der ikke passer ind.
“For eksempel kan det på et gymnasium med kun etnisk danske elever være svært at føle, at man passer ind, hvis man, som jeg, ikke drikker alkohol, fordi der så pludselig er en masse ting, man ikke bliver inviteret til eller ikke føler, man kan være en del af,” forklarer hun.
“Det er jo ikke forkert at drikke, men det kan som ung være svært at stå udenfor fællesskabet, derfor er jeg glad for, at jeg på Ørestad Gymnasium kan være mig selv og tage til fester uden at drikke. For her kan jeg møde andre elever, der fester på samme måde som jeg gør”. 

Positivt at få en stemme i debatten
Både Sara, Marcus, Elena og Tobias er glade over, at Weekendavisen valgte at bringe deres debatindlæg og særligt, at de har fået så god respons. “Det er superspændende, at vores debatindlæg er kommet i avisen, for vi vil jo gerne høres,“ siger Elena.
“Jeg havde heller ikke regnet med, at det kom så bredt ud,” supplerer Tobias.
“Men det er jo bare superfedt. Det er stort, at noget man har lagt sit hjerte i, kommer ud og bliver læst af mange mennesker.” 

“Vi har også fået rigtig god respons på indlægget både fra lærere, elever og selvfølgelig vores forældre. Mine forældre er megastolte,” siger Sara. 

Elena er også glad for, at det var Weekendavisen, der tog stafetten.
“Vi er især glade for, at det lige var Weekendavisen, der ville udgive vores debatindlæg, fordi vi håber at kunne råbe forældrene lidt op. Vi vil jo gerne have, at forældre ikke skal være bange for, at deres barn vælger, eller får tildelt, et gymnasium som vores. Og at de forstår, at det ikke er et dårligt gymnasium, bare fordi her går mange forskellige typer af elever.”

Eleverne har, efter den positive oplevelse med at skrive og få udgivet et debatindlæg, fået blod på tanden i forhold til at blande sig i den politiske debat.
“Det er dejligt for en gangs skyld at sige, hvad man selv mener. Frem for i samfundsfag, hvor man altid skal forholde sig objektivt og se tingene fra alle vinkler,” påpeger Elena.
“Det har også været rigtig dejligt at lave noget i fællesskab,” siger Sara. Så det er nok ikke sidste gang, at gruppen prøver kræfter med at få spalteplads i aviserne.

Updated 6. nov 2022