Byg toiletter ved genbrugsstationen

Debat 19. maj 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Redaktionen

Politikerer i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalget valgte for nylig at bevilge 5 mio. kr. til en ny nærgenbrugsstation i det kommende p-hus Asger Jorn, i hjertet af Ørestad Syd.

Beslutningen bliver sikkert hilst velkommen af mange beboere i området, især dem uden bil, for hvem den lange tur til Kirstinehøj Genbrugsstation i Tårnby ikke er ligetil.

Nærgenbrugsstationen kommer også til at bidrage positivt til hovedgaden Asgers Jorns Allé, hvor der på sigt også anlægges tagfarmen Asgers Have på p-husets tag, kultur- og beboerhuset Byens Hus, og en hovedindgang til Naturpark Amager.

Djævelen ligger dog ofte i detaljerne. Det gør det også i dette tilfælde.

Det stigende aktivitet og de nye faciliteter langs Asger Jorns Allé minder om, at der også mangler noget praktisk i området: offentlige toiletter.

Ørestad Syd med sine 12.000 beboere har ikke et eneste offentligt toilet. Nye offentlige toiletter er ikke nær så spændende som en nærgenbrugsstation, en tagfarm eller lignende, men de er også et vigtigt lokalt ønske.

Det viser Amager Vest Lokaludvalgets indspark til processen omkring nye offentlige toiletter i København, som blev i gangsat i januar af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Lokaludvalget påpegede nemlig, at offentlige toiletter bør etableres centralt i Ørestad Syd. Ligeledes viste borgernes input, på et interaktivkort lavede af lokaludvalget, mange forslag til nye toiletter omkring Asger Jorns Allé.

Det ville være oplagt at placere et offentligt toilet ved Ørestad Syds mest livelige byrum, ved krydset Asger Jorns Allé - Robert Jacobsens Vej, tæt på kvarterets eneste dagligvarebutik og metrostation. For ikke til at nævne tæt på et kommende p-hus med tilhørende tagfarm og nærgenbrugsstation, der vil tiltrække besøgende.

Kunne det ikke give mening i forhold til placering, drift og økonomi at etablere offentlige toiletter i selve nærgenbrugsstationen i stueetagen af p-hus Asger Jorn?

Tiden kan dog være knap til at aftale en løsning, da By & Havn forventes at går videre med udbudsprocessen for p-hus Asger Jorn i de kommende uger.

Updated 19. maj 2022

Vil du vide mere?