Rådhusflertal vil have dobbelt så meget metro

Business 16. jun 2022 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: Metroselskabet
Skrevet af: Redaktionen

Partierne bag aftalen om Lynetteholm på Københavns Rådhus vil have undersøgt, om den kommende metrolinje til Refshaleøen og Lynetteholm kan udvides, så den går fra Hovedbanegården - og samtidig betjener nye områder på Islands Brygge og Amagerbrogade.

De københavnske politikere ønsker at den nye M5 metrolinie skal have ni stationer. Ifølge statens infrastrukturplan skulle den kun have fire. Derfor koster den københavnske plan også 13,7 mia. kroner, hvor forslaget fra staten ville koste 5,5 mia. kroner.

Står det til Københavns Kommune skal den nye metriolinie have stationer på Københavns Hovedbanegård, Bryggebroen, DR-byen, Amagerbrogade samt Refshaleøen, Kløverparken og Lynetteholm. Linien kan i en fase 2 udvides fra Hovedbanegården til Indre Nørrebro, Rigshospitalet og Østerport.

Bag den nye aftale står Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Metrolinjen sendes i offentlig idéfasehøring til september.

Updated 16. jun 2022

Vil du vide mere?