ØICCs medlemsprofil: Dariush Rezai

Business 22. sep 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo: Hestehave/Gramkow
Skrevet af: Redaktionen

Månedens Profil i Ørestad Innovation City Copenhagen: Dariush Rezai, Adm. direktør i Sweco.

 Hvorfor er I medlem af ØICC?
Alle os virksomheder og organisationer i ØICC har én ting til fælles, og det er, at vi har til huse i Ørestad.

ØICC’s engagement og bidrag til at skabe et godt miljø i Ørestad er det essentielle for mig. Ørestad har meget at byde på, men rummer stadig et stort potentiale i forhold til at udvikle mere sjæl.

Hvad er det bedste ved placeringen af jeres arbejdsplads i Ørestad?
Nærheden til metroen og centrum er unik. Hertil kommer, at der stadig er mulighed for en naturskøn reflekterende gåtur med frisk luft.

Hvad er dine drømme eller ambitioner for det, som du arbejder med?
Vi har været igennem en rivende udvikling de seneste 5 år. Vi har gået forrest på mange fronter, og det vil vi blive ved med.

Bygge- og anlægsbranchen er en konservativ branche, som besidder et enormt potentiale, som vi dedikeret vil bidrage med at forløse.

Hvad er det bedste ved den virksomhed, du er en del af? I Sweco har vi det privilegium og ansvar at størstedelen af vores aktiviteter arbejder direkte ind i den grønne transition. Det motiverer både mine kollegaer og jeg meget ift. at gøre vores bedste hver eneste dag.

Hvor eller hvornår tænker du bedst?
Jeg nyder meget at tænke sammen med mine dygtige kollegaer og kunder. Min erfaring er, at jo mere forskellig baggrund vi har, desto bedre bliver det, vi kommer op med.

I Sweco har vi det til fælles, at vi ikke er ens. Det nyder jeg. Når jeg er alene tænker jeg bedst, når jeg er helt isoleret og på afstand af tingene – f.eks. når jeg sejler…

Updated 22. sep 2022