Forskningens døgn på TG

Onsdag 27. april lagde Tårnby Gymnasium & HF hus til et foredrag med astrofysiker Peter Laursen i forbindelse med Forskningens døgn 2022.
Arrangementet var kommet i stand gennem et nyt samarbejde med Tårnby Bibliotek, hvor gymnasiet i fremtiden vil lægge lokaler til nogle af bibliotekets foredrag. Tanken er at nå ud til flere gymnasieelever og borgere i Tårnby, så flere opdager de spændende foredrag biblioteket tilbyder.
Peter Laursen talte med stort engagement om James Webb-teleskopet, verdens største af slagsen, for en engageret festsal af netop TG-elever og Tårnby-borgere.