Det vrimler med bofællesskaber i Ørestad Syd

Business 17. nov 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Photo: Illustration af Grønne Eng på Else Alfelts Vej. Fællesskabet skal dyrkes i et fælleshus på 920 kvadratmeter Og ude i den fælles gårdhave.  Eco Village
Skrevet af: Redaktionen

Bofællesskaber er på vej som fremtidens boform, og i Ørestad opføres der lige nu flere forskellige bud.

Det myldrer frem med fællesskabsorienterede boligprojekter i Ørestad. Lige nu er mindst seks større byggerier i gang eller meget tæt på byggestart.

  • I Grønne Eng deles beboerne om et fælleshus på 920 kvm.
  • I Atriets ungdomsboliger skal de unge have deres eget sociale torv under det store glastag mellem de to boligfløje.
  • I Fælledby  laves den traditionelle opgang om til et hyggeligt mødested, hvor man slår sig ned med naboerne i stedet for at gå direkte op i lejligheden.
  • I Kanalgården skal seniorer, familier, singler, og unge bo dør om dør i mange forskellige boligtyper.
  • På samme måde skal beboerne i UN17 Village have fællesfunktioner i stueetagen, mens der på to af tagfladerne etableres fælles væksthuse. Og der vil både være familieboliger, fællesskabsboliger, fleksible boliger, minimale boliger og seniorfællesskaber. Hver boligtype vil også rumme handicapboliger.

Større efterspørgsel
De mange fælleskabsorienterede projekter i Ørestad er et tydeligt tegn på, at efterspørgslen efter efter at bo mere fælles stiger kraftigt i disse år. Det forventes at man om 8-10 år vil se at 27% af alt nybyggeri bliver inden for boligfællesskaber

"Det er enormt positivt, at vi i Ørestad er med til at udvikle boligformen i  forskellige variationer. ," siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

By & Havn har selv været med til at fremme udviklingen gennem konkurrencer og udvælgelse af bygherrer.

"Vi har brug for mere variation i boligmassen, af mange årsager. Der er brug for  flere mindre boliger og mere mangfoldighed i bydelen. Det er også vigtigt i forhold til at gøre det muligt for seniorer at blive længst muligt i eget hjem. Dertil kommer, at flere og flere simpelthen ønsker at være fælles om flere funktioner. I disse år er efterspørgslen efter bofællesskaber større end udbuddet, især i nærheden af større byer," siger Anne Skovbro.

This describes the image
I moderne bofællesskaber har man som regel altid en privat bolig, imens fællesskabet dyrkes i fælles områder. Som her i Atriet, et ungdomsbolfællesskab med et stort overdækket fællesområde mellem to boligfløje.

Nøglefærdige fællesskaber
Udviklingen bekræftes af seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD, Aalborg Universitet. Han har netop lavet et forskningsprojekt om bofællesskabsorienterede boformer.

"I fremtiden vil vi se endnu flere fælleskabsformer, som er udviklet til helt almindelige danskere. Fællesskabet bliver oræganiseret, så der ikke er nogen tvang til samvær. Det skal være lysten som driver fællesskabet, og det skal opstå gennem en blanding af brugerdrevne aktiviteter og  spontane møder", siger han.

Bofællesskabet har en lang historie i Danmark, men hvor de tidligere var udviklet 'bottom-up' af beboerne selv, er der i dag flere og flere developere og investorer, som udvikler nøglefærdige bofællesskaber.

"Fordelen er at beboerne kort sagt ikke skal 'skændes om farven på gardinerne'. Det meste er planlagt på forhånd. Til gengæld lærer man først de andre beboere at kende, når man er flyttet ind. I de brugerdrevne projekter lærte man hinanden at kende under udviklingen af projektet," siger Jesper Ole Jensen.

Updated 17. nov 2022