Arkitektdirektør: Riv Field's ned

Business 3. nov 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Photo:
Skrevet af: Redaktionen

Field’s i Ørestad burde rives ned. Det mener direktøren for Arkitektforeningen i Danmark, Lars Autrup.

"Det er et stort problem for Ørestad, at Field’s har den her monokulturelle opbygning, hvor man har samlet alt handel og alt det gode liv, som handlen bibringer... Bygningen er heller ikke særligt køn og har, udover at være en afvisende og lukket bygning, en ’død’ betonfacade. Tænk hvis det var en flot og generøs bygning, man lagde mærke til for sin skønhed. Men frem for alt er den lukket, og det er et stort problem for den måde, Ørestad kan udvikle sig på, og blive en stærk og vigtig bydel i København", skriver han i et indlæg på ByrumMonitor.dk.

Lars Autrup tilføjer, at man hellere end at rive bygningen ned burde "flå væggene af den, lade noget af den løbe ud i byen og lade nogle af butikkerne flyde væk fra den. Måske bygge nogle andre funktioner ind i den.. Det kunne være funktioner som erhverv og boliger eller en skole og daginstitutioner eller både-og," skriver Lars Autrup.

This describes the image
Frem for alt er den (Field's, red.) lukket, og det er et stort problem for den måde, Ørestad kan udvikle sig på," skriver Lars Autrup, Direktør for Arkitektforeningen.

Hans indlæg i ByrumMonitor er en del af en serie, hvor mediet spørger forskellige eksperter, hvilken bygning de godt kunne tænke sig at rive ned. Lars Autrup er uddannet arkitekt MAA og nuværende direktør i Arkitektforeningen. Han har mangeårig erfaring i arkitektbranchen, hvor han bl.a. tidligere har været ansat i Realdania som projektchef og i Gottlieb Paludan Architects som både arkitekt og tegnestuechef.

Updated 3. nov 2022