12.300 kom til elbil-messe i Bella Center

Business 3. nov 2022 - 1 min læsetid
This describes the image
Photo: Næste år mere end fordobler messen sit areal og udvider konceptet med elektriske varevogne og lastbiler. eCarExpo finder sted næste år 26.-29. oktober. eCarExpo
Skrevet af: Redaktionen

Elbilmessen eCarExpo flyttede i år til Bella Center i Ørestad og fik publikumsrekord. Over 2000 prøvede selv at køre i en elbil.

Høje elpriser og økonomisk smalhals afholdt ikke danskerne fra at se på elbiler i weekenden 28.-30. oktober. Elbilmessen eCarExpo i Bella Center fik 12.300 besøgende – en stigning på 60 procent i forhold til premieren på eCarExpo i Danmark i 2021.

”Det er gået over al forventning. 10.000 besøgende havde været godt. 12.300 er virkelig flot,” siger Gunnar Dackevall, direktør for eCarExpo.

Muligheden for også at prøvekøre mange af elbilmodellerne på det danske marked er en del af eCarExpos koncept. Det tilbud benyttede de besøgende sig i den grad af. 
 
”De knap 60 elbiler, som gæsterne kunne prøvekøre i omegnen af Bella Center, holdt stort set kun stille, når de skulle lade. I løbet af messen blev der kørt mere end 2.000 prøveture,” siger Gunnar Dackevall.

Næste år mere end fordobler messen sit areal og udvider konceptet med elektriske varevogne og lastbiler. eCarExpo finder sted næste år 26.-29. oktober.

eCarExpo blev i år afviklet 28.-30. oktober i Bella Center i samarbejde med FDM, Region Hovedstadens Copenhagen Electric, Dansk e-Mobilitet, De Danske Bilimportører og Zaptec. Læs mere på www.ecarexpo.dk

This describes the image
Updated 3. nov 2022

Vil du vide mere?